top of page

Vil du være med til at passe Tømmerup Kirkegård – og skabe smukke og værdige rammer om livets store øjeblikke?

Holder du af at arbejde under åben himmel, hvor årstidernes skiften sætter sit præg på arbejdsdagen, og hvor du hver dag kan se resultatet af din indsats? Så er det måske dig, vi søger.

Tømmerup Menighedsråd søger en engageret gravermedhjælper til en stilling på 30 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt. Der er tale om en helårsansættelse.

 

Hos os får du en alsidig arbejdsdag, hvor du sammen med graveren og kirkens øvrige medarbejdere er med til at skabe smukke og velholdte omgivelser. Du bliver en del af et lille arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, tager ansvar og værner om kirkens område som et værdigt sted for både besøgende og pårørende.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • pleje gravsteder, grønne områder og beplantning

  • vedligeholde hele kirkens matrikel, herunder kirkegården, præstegårdshaven, graverkontoret og toiletterne

  • hjælpe ved gudstjenester, begravelser, bisættelser og øvrige kirkelige handlinger

  • sørge for renholdelse og lettere vedligeholdelse af bygninger og udearealer

  • løse dagens opgaver i samarbejde med graveren og kirkens øvrige medarbejdere

 

Vi lægger især vægt på, at du

  • er mødestabil og tager ansvar for dine opgaver

  • er fleksibel og trives med, at dagens planer kan ændre sig med kort varsel

  • kan lide at arbejde udendørs og har interesse for grøn pleje og vedligeholdelse

  • arbejder godt både selvstændigt og sammen med andre

  • møder mennesker med respekt, diskretion og venlighed

  • er praktisk anlagt og har lyst til at lære

 

Erfaring med have-, kirkegårds- eller anlægsarbejde er en fordel, men ikke et krav.
Det vigtigste er, at du har lyst til arbejdet, er ansvarsbevidst og ønsker at være en del af et godt arbejdsfællesskab.

 

Vi tilbyder

  • et meningsfuldt og afvekslende arbejde i smukke omgivelser

  • en arbejdsplads, hvor du gør en forskel for mennesker i både livets glædelige og svære stunder

  • frihed under ansvar og grundig oplæring

  • gode kolleger og en uformel omgangstone

  • en arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens

 

Ansættelse og løn

Du ansættes af Tømmerup Sogns Menighedsråd, Tømmerupvej 54, 4400 Kalundborg.

Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem Kirkeministeriet og 3F Fagligt Fælles Forbund og hovedaftalen af 21. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel (nu Offentlig Ansattes Organisationer). Aftalerne kan ses på Folkekirkens Intranet.

 

Den årlige løn i nutidskroner udgør for gravermedhjælpere i øvrige land

uden gartnerisk uddannelse i en fuldtidsstilling:

kr. 300.129, - (trin 1)

kr. 305.503, - (trin 2)

 

med gartnerisk uddannelse:

kr. 338.194, - (trin 1)

kr. 348.237, - (trin 2)

 

Lønnen beregnes forholdsmæssigt for en stilling på 30 timer om ugen. Hvilket giver en månedlig startløn på kr. 25.819, - uden uddannelse og kr. 29.093,- med uddannelse.

 

Har vi fanget din interesse?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Graver Dorthe Hansen

21 56 76 69 eller toemmerup.sogn@km.dk

 

Send din ansøgning med relevante bilag til 7271fortrolig@sogn.dk senest 1. september 2026

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler hurtigst muligt.

Referencer indhentes efter aftale med den kandidat, der tilbydes stillingen

Formand for Menighedsrådet    

Personaleansvarlig 

Winnie Frisenette-Fich

Mobil 51 18 28 86 bedst efter kl. 13

Mandag fridag        
MAIL

TØMMERUP PASTORAT

Tømmerup Sogn 7271

Kalundborg Provsti

Roskilde Stift

Tømmerup Kirke

Tømmerupvej 54, 4400 Kalundborg

webdesign: www.fichogfich.dk

  • Facebook
bottom of page