Tømmerup kirkes inventar

OVERSIGT
Det eneste inventarstykke fra middelalderen, som findes bevaret i kirken, er, foruden alterbordet, den romanske døbefont af granit. Altertavle og prædikestol er udført i 1600’rnes begyndelse antagelig af et værksted i Kalundborg. En klokke, der 1756 støbtes på kirkeejeren, grev Lerches, bekostning, var i 1888 revnet og måtte omstøbes.
Derimod er kalk og disk, skænket 1764 af Conrad von Holstein til minde om hans hustru, der døde få måneder efter deres bryllup, endnu i brug. Oblatæsken har graveret årstal 1845; samme år restaureredes altertavle og prædikestol med maling og forgyldning, og der opstilledes nye, oliemalede stole i hele kirken.

Tyve år senere istandsattes inventaret på ny, hvorved interiøret ændredes væsentligt. Arbejdet udførtes på kirkeejerens bekostning under ledelse af arkitekt Vilhelm Tvede.

Altret fik ny beklædning. Muligvis er det også ved denne lejlighed, at krucifikset over korbuen blev fjernet tillige med en middelalderlig altertavle, hvis midtfelt var ophængt på nordvæggen og sidefløjene på sydvæggen. Et stort pulpitur, som tidligere havde været uundværligt, men af biskop Mynster 1838 betegnedes som vansirende, har antagelig ligeledes kunnet borttages.

ALTERBORD

Middelalderligt, af kampesten, 166 X 70 cm og 115 cm højt over nuværende gulv. Det er opført 90-95 cm fra østvæggen. Relikviegemme (beholder), middelalderligt, af granit. De udvendige sider er næppe beregnet til at ses. Stenen blev fundet i jorden i tomten under kirkeladen, hvorfor dens oprindelige placering og dermed anvendelse ikke med sikkerhed lader sig bestemme. Et relikviegemme har i reglen foroven en aftrapning til den stenplade eller flise, som normalt lukkede gemmet; en sådan mangler her, men er heller ikke absolut nødvendig,

Alterbordspanel fra 1865, forsiden med fire fyldinger, kortsiderne hver med to. Mørkebrunt,
med forgyldte lister om forsidens fyldinger. Alterbordsforside med malerier – i lighed med den så godt som identiske forside i Svinninge – hvis træskærerarbejde også er udført i samme værksted som bl.a. Tømmerups. Panelet deles i tre felter.
Hvert felt rummer en arkade med karakteristisk reliefskåret mands- eller kvindehoved i roset i sviklerne. Bueslaget hviler på fyldingspilastre, hvorover vandret profilliste, som går ind til de store, adskillende pilastre.

Farverne på postamentet er borte; men i øvrigt er forsiden grøn med hvide pilastre, rosetterne
hvide med rødt i midten, og hovederne har naturlig karnation. Arkadernes malerier forestiller Korsfæstelsen flankeret af Isaks ofring og Kobberslangen. Fremstillingerne er så godt som identiske med de tilsvarende i Svinninge. Blandt de få forskelle kan noteres udformningen af Jerusalem by bag ved den korsfæstede. Til offerscenen holder englen lidt forskelligt på sværdklingen, og lammet ved Abrahams fødder vender hovedet den anden vej.

Endelig er der i scenen med kobberslangen udeladt et par trækroner, mens mændene ved siden af Moses har faet en mere fremskudt plads. Disse små afvigelser udelukker dog ikke et fælles forlæg, som antagelig går tilbage til Virgil Solis. Farveholdningen er olivengrøn, rød, gul og gråhvid. Et par af kapperne er beigefarvede.

Panelet er på et ukendt tidspunkt indsendt til Folkemuseet. Dets tilhørsforhold er ikke oplyst, men den omstændighed, at målene passer til alterbordet i Tømmerup Kirke, og forsidens udseende svarer til Høyens beskrivelse af en alterbordsforside, som var i kirken ved hans besøg der i 1832, er med til at sandsynliggøre formodningen om proveniensen.
Et alterklæde var i 1667 af brunt fløjl.

ALTERTAVLEN

Altertavlen fra o. 1600, tidligere med malet årstal 1623, og ligesom prædikestolen tilskrevet det såkaldte Kalundborgværksted. Begge malerier er oprindelige.

Tavlen har vanlig renæssanceopbygning bestående af postament med fremspring under søjlerne, der to og to flankerer storstykkets midtfelt; til siderne vinger. Tilsvarende for topstykkets vedkommende, dog med kun én søjle på hver side af maleriet. Altertavlen krones af trekantgavl hvori englehoved. Postamentfremspringene smykkes af beslagværk omkring løvehoveder, to på hver.

Storstykkets glatte, joniske søjler, der indrammer midtfeltet, har i prydbæltet reliefskåret englehoved over frugtbundt. Sidevingernes udsmykning er forholdsvis enkel med tre mindre rosetter på stribe og deri ophængt et større frugtbundt; foroven rovfuglehoved, som i næbbet bærer bånd med tilsvarende, men mindre frugter.

Altertavlen fremtræder i afrenset eg med forgyldning på ornamenterne; i postamentfeltet nyere gylden fraktur på sort bund: »Gører dette til min Ihukommelse« (1 Kor. 11,25).
Den nuværende tilstand skyldes antagelig en gennemgribende restaurering 1865, jfr. hvidmalet indskrift på krongesimsens overside: »Anno 1865 blev denne Kirkes Altertavle og Prædikestol restaureret F. Melchior«. De to malerier, som begge er malet på træ, forestiller Nadveren og Fodtvætningen. Storstykkets nadverfremstilling, 107 X 97 cm, er udført efter Peter Candids billede kendt gennem stik af Johan Sadeler, jfr. altertavlen i Drøsselbjerg.

Og ikke alene forlægget, men også maleren synes at være den samme. Ligesom det er tilfældet i Drøsselbjerg, følges forlægget nøje, blot er der her, som også i f.eks. Værslev, indføjet gardiner, der delvis dækker væggen i baggrunden; de er trukket op på hver side af nichen bag ved Kristus. Farven er olivengrøn med mørkere folder, mens væggen er mørkegrå. Kristus bærer rød kappe over hvid kjortel. Apostlene har gule, vissengrønne eller røde kapper med blå krave over gule eller blegrøde dragter. Et stærkt hvidt lys falder på dugen, men dens »forside« er næsten sort.

Topstykkets maleri, 80 X 60 cm, der forestiller Fodtvætningen, er malet efter Aegidius Sadelers stik af Hans von Aachens billede. Apostlene grupperer sig omkring nadverbordet, som er dækket med to stager hvori brændende lys. I forgrunden knæler Kristus foran den siddende Peter, som løfter venstre fod over vandfadet. Farveholdningen er grå, med rosa og isblåt skær, væggen i baggrunden beige.

Altertavlen, kendt fra Høyens omtale 1832. Han beskriver den kort, som en gammel altertavle:
Korsfæstelsen, maleri med høvedsmanden på en hvid hest, Maria Magdalene, Maria og Johannes - Johannes og den korsfæstede godt tænkte. På fløjene Tilfangetagelsen, Kristus for Kaifas, Korsbæringen - der mindede om Dürer og Brüggemann – samt Opstandelsen;
på gravstenen [sarkofagens låg] et ubrudt segl. Inkarnationen var grel, zinnober og teglstensagtig, i skyggerne grålig; stærke farver, gult, rødt, blåt og hvidt. »Jeg ville ligne det ved en slags efterligning efter Lucas Cranach sammenblandet med erindringer af Durer«, skriver Høyen.

ALTERSØLV

Kalk og disk skænket 1764 ifølge graveret indskrift på bægeret. Den 21 cm høje kalk, antagelig sammensat af to dele, har rektangulær fod med brede hjørneafskæringer i konkave kølbuer. Skaftet er cylinderformet med spinkel bølgeliste omkring profilering på det nedre skaftled og den midtdelte, lige – knækkede knop. Bægeret har tilsvarende bølgeliste under mundingsrandens profilering. På foden, der forekommer lovlig lille i forhold til bægeret, er anbragt små, slebne klare og røde sten indfattet i sølvkant og med graverede blade udenom.

På to modstående sider ses bladkrans hvori initialerne »GGZDL« og »MGZLW« med versaler, for medlemmer af familierne Danneskjold-Laurvig og Leiningen-Westerburg.
Under bægerets mundingsrand ses giverindskriften på tysk med graveret skriveskrift:
»Her Conrad von Holstein Oberst Leutnant von der Cavallerit verehret Diessen Kelh, und Ostien Teller zum andencken Seiner Hier ruhenten inniggeliebsten Seel(ige) Frau«.

På den ene side af bægeret er graveret en hjerteformet rokokokartouche hvori læses:
»Anna Augusta Sophia Catharina Louisa vermæhlte von Holstein, gebohrne Reichs Græffin von Leinnigen Westerborg Grünstadt Gebohren Den 12 augusti 1722 vermählt Den 22 maÿ 1764 gestorben Den 2 octobr 1764«.

To identiske mesterstempler sidder på skaftet: SK (Bøje 1873) for Søren Madsen Knie,
Kalundborg (han fik borgerskab 1759, opsagde det 1797 og døde 1816), og er antagelig påført i forbindelse med den graverede udsmykning og ændringen af kalken, da den skænkedes til kirken 1764.

Den tilhørende disk, tvm. 13 cm, har en knap 2 cm bred fane, hvorunder to ens mester-stempler identiske med kalkens.

Oblatæske, skænket 1845, cylinderformet, tvm. 12 cm, højde 4 cm, let hvælvet låg med påloddet latinsk kors.

Alterkande, 1949. Inventariet 1667 nævner to tinflasker, en lille og en stor. 1695 omtales kun én flaske. I 1855 var der anskaffet en sort glaskande fra Holmegaard i stedet for den gamle af
nysølv. Kanden er formentlig identisk med en alterkande af porcelæn nævnt 1862.

Sygesæt bestående af kalk og disk fra 1800’rnes tredje fjerdedel samt en yngre vinflaske af glas. Kalken er 12,5 cm høj, har cirkulær fod gående direkte over i det trinde skaft, som brydes af midtdelt, riflet knop med spidsovalt tværsnit. Det ret høje bæger har tilsvarende riflinger. Mundingskanten er ombøjet; under den anes et næsten helt udslidt stempel, som ses bedre bevaret på disken. På dens underside tre stempler: mestermærke for Carl Edvard Driebein, der fik borgerskab 1855 og omtales i guldsmedelavet 1874 (Bøje 1134), Københavnsmærke med udslidt årstal og et meget slidt eller mislykket guardeinmærke for Reimer.

Sættet opbevares i læderbetrukket, beskadiget futteral; af dets formfremgår, at der oprindelig har været en vinflaske med oblatskruegemme, som har passet i kalkens bæger.

Alterstager fra 1600’rnes første halvdel, 43 cm høje. De svære barokstager hviler på tre siddende løver, fastgjort med tappe i foden, men forkert, idet løverne kun støtter på forbenene. Den kraftige fod har tre led, hvoraf det midterste er formet som en vulst, det øverste som en flad krave. Skaftet er rigt profileret med vulstformede og flade led. Graverede linjer følger leddenes form både på fod og skaft. I den mindre, dybe lyseskål sidder jernpig.
Ny gravering: »Tømmerup Kirke«. Beslægtede med de noget større stager i Kundby, hvorpå graveret 1636. 1862 havde stagerne forlorne piber til lys.

Syvarmet stage »Skænket Tømmerup Kirke Paaskedag 1923 i Mindet om vore Forældre
Jens Cl. Nielsen 1837-1913 Ane Kirstine Nielsen 1842-1915«.

Et kobberildkar nævnes i inventariet 1667.

Messehagel

I 1667 havde man en af brunt fløjl samt en gammel ubrugelig, og 1695 nævnes kun en gammel. 1845 anskaffedes en ny messehagel, og igen 1897 en ny rød, da den gamle var falmet..

Alterskranke fra 1865, med svære søjler af træ, brunmalede med forgyldning og bred poleret håndliste.

DØBEFONT

Font - senromansk, af granit, Ø75 cm, nuværende højde 93 cm. Kumme og fod er hugget hver for sig. Den bægerformede kumme er glat med rundstav under mundingsranden og tilsvarende et lille stykke over foden, som er glat, keglestubformet med svagt indadbuende sider. Af Høyens skitse fra et besøg i kirken 1832 fremgår, at der under nuværende gulvniveau er en mindre rundstav over skråkant. 1918 var fonten oliemalet (marmoreret). Tidligere stod den i koret, nu i skibets nordøsthjørne.

Da gulvbelægningen i tårnrummet ændredes 1982, fandt man det oprindelige gulv, hvortil der foran vestvinduet sluttede sig et (fontepodium), hvis sydøstre hjørne nu markeres af en tilhugget granitsten.

Dåbsfade
Det ene er fra 1600’rne, af tin, Ø75 cm, glat, med en 8,5 cm bred fane og 8 cm dybt. Muligvis identisk med det fad, der er nævnt i inventariet 1667.
Det andet er fra 1800’rne, af messing, Ø38 cm. Inderst på fanen er en vulst og en profilering. Under bunden ny graveret skriveskrift: »Tømmerup Kirke«.

Dåbskande, 1900’rne, af messing, 23,5 cm høj. På foden graveret skriveskrift: »Tømmerup
Kirke«. 1862 nævnes i inventariet en dåbskande af tin og1925 en af sølv.

Tilføjelse 2023 af Hans Hansen, Tømmerup Kirke: Vedrørende dåbsfadet af messing, kan jeg oplyse som et kuriosom, at det og dåbskanden i tin blev stjålet fra kirken i 1970-erne. Dåbsfadet fik en fisker efter et halvt års tid i sit net i Øresund, og det kom så tilbage til kirken. Dåbskanden er aldrig dukket op. Den nuværende dåbskande er i messing og tegnet af Kaare Klint.

Et krucifiks over koret omtales 1832, med indskriften: »Ecce agnus dei« (Se det Guds lam), antagelig på en korbuebjælke, jfr. spor deraf i korbuen. Endnu 1921 sås omridset af et korstræ på triumfvæggens vestside.

PRÆDIKESTOL

Prædikestol og himmel, tidligere med malet årstal 1616 er udført i samme værksted som altertavlen og i sin opbygning og udformning nær beslægtet med stolen i Røsnæs, hvor værkstedet er udførligere omtalt. Opgangen er nyere.

Kurvens fire fag adskilles af joniske søjler med diamantbosser i prydbæltet svarende til Røsnæs, dog uden den glatte ring, som dér og på stolen i Raklev er indskudt mellem rækkerne. Hjørnernes udformning sandsynliggør, at der oprindelig har stået to søjler som på gruppens andre stole.

Felternes arkader indrammes af omløbende slyngbånd, og i sviklerne ses lille reliefskåret sløjfeornament. Postamentet brydes på hjørnerne af vinkelbøjede fremspring svarende til kurvens, mens gesimsen har glat, gennemløbende frise, hvorover tandsnit og pærestav.

Himlen er sekskantet med ligedannet, mindre felt på undersiden, hvori roset. Gesimsen har glat, gennemløbende frise med tandsnit under den fremspringende, profilerede kronliste.

På topstykkerne ses ligeledes tandsnit under skråsiderne; imellem dem står drejede topspir svarende til altertavlens. Under alle seks sider, altså også ind mod væggen, er der hængestykker; kun tre af dem har kassettelignende reliefskæringer.

Himlen er ophængt i to snoede jernstænger, som er ført op gennem hvælvet. Den nyere, svejfede underbaldakin er glat; opgangspanelets eneste dekoration er fyldinger med buetunge foroven. Stolen står ligesom altertavlen i træets farve med forgyldning på lister og søjle-kapitæler.

I arkadefelterne nye, gyldne versalindskrifter, der citerer: »Joh 6: 68«, »Rom: 10: 14«, »Jakob:
1: 22« og »Luc: 11:28«.60 Ved 1700’rnes midte læstes samme indskrift som på den store klokke, dvs.: »Verbum domini manet in æternum«, men på himlen stod: »A solis ortu usque ad solis occasum laudetur nornen domini. Anno 1616« (Fra solens opgang til solens nedgang prises Herrens navn (Sl.113,3) Stolen står i skibets sydøsthjørne.

MØBLER

Stolestaderne, fra 1942, har glatte gavle med vandret afdækning, der ender i volutter. De er mørkebrune med forgyldning på den kapitællignende afdækning, sæderne lysegrå og ryglænene beige. Af det tidligere stolesæt, fra 1845, er bevaret fire bænke i tårnrummet (er for en del år siden skiftet ud med de nuværende stole) og én i sakristiet, med udsavede gavle og åben ryg. Lysegrå. I 1671 reparerede Jens snedker i Kalundborg nogle stole. I nordre våbenhus findes en muret bænk.

Møbler i sakristiet
Inventariet 1667 nævner et gammelt bord, tre lange bænke og et gammelt skab.
En lysekiste og en tavle udførtes 1664 af Rasmus snedker i Kalundborg.
Pengeblok, 1845?, svarende til blokkene i Årby og Ubby (Ars herrrd.). Af eg, 84 cm høj, samlet
af fire brædder med fornyet låg, hvori pengeslids. Låge i forsiden. Nu brungrå.

I skibet øst for indgangen. Pengetavle, 1828. Kun tavlens rygskjold, af eg, er bevaret. Det har halvrund afslutning foroven og på bagsiden hul til håndtag. Desuden indskåret kors hvorunder: »Tøm(me)r(up) kirkes Fattige Tavle 1828 C S«, og på forsiden initialerne »T.R.K.« og »F.T.L.«. 1956 skænket til Kalundborg Museum (inv. nr. 7912).

Pengebøsse, 1900’rne, formet som et skrin af finér.

Døre i sakristiet
1) Dørfløje. Middelalderlig, bestående af kun to planker holdt sammen af to vandrette revler
forbundet af en skrå, alle fornyede. To gangjern og en stor lås af træ er oprindelige.
På ydersiden er døren flammeret i nyere tid.

2) Indgangsdøren til sakristiet er på ydersiden flammeret svarende til nr. 1. Indvendig sidder ny beklædning. Indgangsdøren til søndre våbenhus og døren herfra til skibet er fra 1865(?)
De indvendige døre er mørkebrune som stolegavlene.

Salmenummertavler er fra 1800’rne. De store tavler indrammes af lister, der foroven og forneden er profilerede, langs siderne ganske smalle. Sortmalede, med hvid fraktur mellem rammelister: »Før Prædiken« og »Efter Prædiken«.

Numre af messingblik fra 1911, på søm.

Kirkestævnetavle, 1800’rne, rektangulær, sort med hvidmalet: »Kirkestævne«. 1956 indsendt
til Kalundborg Museum (inv. nr. 7913).

To lysekroner, fra 1950’erne, i barokform, hver med otte arme, og en større med to gange seks arme, hænger i skibet. På fotografi fra 1918 ses en ottearmet, nu i tårnrummet, i skibets østligste fag samt en †petroleumshængelampe.

Hatteknager fra 1900’rne, af træ, drejede. Lysegrå.

På våbenhusets østvæg:
En ligbåre anskaffedes 1661. Et pulpitur burde 1695 forbedres, antagelig det samme som ved 1700’rnes midte bar indskriften:
»Unge Drenge og Jomfruer, de Gamle med de Unge skal love Herrens Navn; thi hans Navn er allene høyt og hans Lov gaaer saavidt, som Himmelen og Jorden er«.

Udhugninger i tårnbuen sandsynliggør en placering i skibets vestende. Ved visitatsen 1838 betegnede biskop Mynster pulpituret som vansirende for kirken. Det synes fjernet senest 1865, muligvis allerede 1845.

ORGLET

Tilføjelse 2023 af Hans Hansen, Tømmerup Kirke: Det nuværende orgel er byget i 1975 af orgelbyggerfirmaet P. G. Andersen til Vangede kirke og kom kort efter til Haslev seminarium, hvor man kunne lære orgelspil med henblik på organisteksamen. Da denne uddannelse blev nedlagt, blev orglet købt tilbage af orgelfirmaet, som i 2002 installerede det i Tømmerup Kirke. Pris: 750.000 kr. Det gamle orgel (som beskrives herunder) kom midlertidigt til Jyllinge kirke.

Orgel med fire stemmer, anskaffet 1962. Bygget 1854 af Jens Gregersen, København til en kirke på Grønland. Stod fra o.1935 i Christiansborg slotskirke, og har været anvendt i forbindelse med Københavns Drengekors virksomhed, såvel i Slotskirken som i Odd Fellow Palæets koncertsal. Orglet er ombygget to eller flere gange, senest i forbindelse med flytningen til Tømmerup, hvor orgelhuset forsynedes med en ny, svunget overdel, tilpasset højdeforholdene på orgelpodiet. Toneomfanget er udvidet med tonerne cs'" og d'", anbragt på en lille, pneumatisk hjælpevinlade. Desuden er bælgene og en del af piberne udskiftet. Dispositionen er uændret: Gedackt 8 Fodstone, Fugara 8 Fod, Principal 4 Fod, Octav 2 Fod.

Orglet er indrettet således, at det har kunnet samles af den grønlandske menighed uden sagkyndig bistand: hver pibe er mærket med registerets navn samt et løbenummer, og tilsvarende er små, nummererede papiretiketter fastklæbet ud for pibebræddernes huller. Dette samlesætprincip ses også anvendt i Gregersens seks år yngre orgel til Ikerasaq kirke. Man må forestille sig, at de to instrumenter kun har haft en mådelig stemning efter transporten og den ufagmæssige montering. Et søsterinstument til Tømmeruporglet, bygget 1854 til Ågerup Kirke står nu i Ø. Jølby kirke (Tisted amt). Orglet er anbragt på den tidligere harmoniumsforhøjning i skibets sydvesthjørne med facaden vendt mod nord. Harmonium, leveret 1914 af Petersen & Steenstrup.

KLOKKER

1) 1608, støbt af Borchart Gelgiesser, Ø102 cm. Om halsen versalindskrift mellem profillister: »Verbvm domini manet in eternvm anno 1608 gosch mich Borchart Gelgiesser«. Indskriften flankeres af liljefrise, som på et stykke forneden mangler; i stedet er indridset en forenklet frise. Nedenunder ses tre reliefmedaljoner visende: Pelikan med unger, flakt ørn og ridder knælende foran krucifiks, ligesom på den samtidige klokke i kirken på Orø.

2) 1888, omstøbt af klokke fra 1756. Ø83 cm. Om halsen indskrift med relieffraktur mellem profillister: »Soli deo gloria 1756. Omstøbt af Frederiksberg Jernstøberi 1888«.
Klokke, støbt 1756 på foranledning af kirkeejeren, grev Lerche, og med indskriften:

»Soli deo gloria Hafniæ 1756« tillige med det grevelige våben. Da klokken var revnet, omstøbtes den 1888. Klokkestolen er fra 1859.